Ofte stillede spørgsmål
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om at booke en DJ til bryllup, fødselsdag eller familiefest på Fyn. Kan du ikke finde svar? Kontakt mig direkte.
Hvorfor skal jeg vælge en DJ?
Med en DJ slipper I for at bekymre jer om musikken under festen. I kan fokusere på at nyde aftenen og jeres gæster i stedet for at stå med hovedet i en telefon eller tage imod musikønsker.
- Musik tilpasset løbende – jeg læser dansegulvet og justerer musikken efter stemningen
- Ikke bare samme musikstil hele aftenen – jeg skifter mellem årtier og genrer, så alle får mulighed for at danse og mulighed for at tanke op i baren
- Teknisk kvalitet – professionelt udstyr der bare fungerer, så I ikke skal tænke på det
Hvor lang tid i forvejen skal jeg booke?
Jeg anbefaler at booke 6-9 måneder i forvejen til bryllupper, især i højsæsonen (maj-september). For andre arrangementer er 3-6 måneder passende. For akutte bookinger, kontakt mig - jeg gør mit bedste for at hjælpe.
Kan jeg ønske specifik musik?
Absolut! Jeg opfordrer til at sende musikønsker og "do-not-play" lister. Jeres arrangement skal afspejle jeres smag og stil.
Jeg anbefaler især, at I sender mig en liste med 5-10 sange, der har særlig betydning for jer – det kan være jeres sang, sange fra jeres ungdom eller numre, der bare SKAL spilles på festen.
Hvilke typer arrangementer spiller du til?
Jeg specialiserer mig i bryllupper, fødselsdage, og andre familiefester. Mit fokus er på at skabe den rigtige stemning til jeres specielle dag.
Spiller du også til skolefester?
Ja da! Jeg spiller også til skolefester og børnefødselsdage. Her er det danselege som stoledans, stopdans og ballondans der gælder – det får både de seje og de generte unger med. Målet er at alle skal have det sjovt sammen.
Hvad er inkluderet i pakkerne?
Alle pakker inkluderer professionelt lyd- og lysudstyr, omfattende musikbibliotek samt adgang til streamingtjenesten Tidal for det nyeste musik, og personlig konsultation om musikønsker.
Mikrofon til taler er et tilkøb og kræver at jeg er til stede under middagen for at betjene lyden korrekt. Dette sikrer perfekt lydkvalitet til alle taler og undgår tekniske problemer.
Se priser for detaljer om både standard pakker og tilkøb.
Hvilke strøm-krav har udstyret?
Mit standard lyd- og lysudstyr kører på almindelig husholdningsstrøm – 230V via et almindeligt stik (13A) er helt tilstrækkeligt til de fleste arrangementer.
Hvis I ønsker røgmaskine til ekstra dramatisk effekt, kræver det tofaset strøm og helst et kraftstik for optimal sikkerhed og ydelse. Ved brug af røgmaskine er det arrangørens ansvar at sikre, at lokalet ikke har automatiske brandalarmer (ABA-anlæg).
Hvilke betalingsmuligheder er der?
Betaling kan ske kontant eller via bankoverførsel. Jeg kan desværre ikke modtage MobilePay.
Betaling skal ske på forhånd eller direkte efter arrangementet. Når betalingen er på plads, slipper I for at tænke på praktiske ting under festen – I kan koncentrere jer fuldt om at nyde øjeblikket og jeres gæster.
Hvor stort et område dækker du?
Mit primære serviceområde er hele Fyn og de omkringliggende brofaste øer uden ekstra kørselsomkostninger. Jeg dækker også dele af Jylland, der ligger tæt på Fyn efter aftale. Kontakt mig for at høre om muligheder for jeres lokation.
Hvad sker der hvis du bliver syg?
Jeg gør naturligvis alt hvad jeg kan for at undgå aflysninger, men skulle det utænkelige ske, vil jeg gøre mit bedste for at hjælpe jer videre. Jeg har kontakt til andre professionelle DJ's på Fyn, og vil forsøge at finde en løsning, så jeres fest ikke bliver ødelagt. På 15+ år som DJ har jeg aldrig svigtet en fest.
Kan jeg møde dig inden booking?
Selvfølgelig! Jeg tilbyder altid et uforpligtende møde, hvor vi kan gennemgå jeres ønsker og jeg kan fortælle om mine services. Mødet kan være både personligt eller virtuelt - alt efter hvad der passer jer bedst. Det er vigtigt at kemien passer.
Har du andre spørgsmål?
Kontakt mig direkte hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her.